Mine sider
Kundeservice
Klik her

Salgsbetingelser

Aldersgrænse

For at bestille varer hos Nordendæk skal du være 18 år eller derover, eller have tilladelse fra en værge.

Garanti

Alle varer hos Nordendæk har 1 års garanti (for fabrikationsfejl). Nordendæk påtager sig intet ansvar for skader, der opstår ved montering, afbalancering eller kørsel.

Det påhviler kunden at kontrollere pasformer og andre detaljer for at undgå skader på køretøj og nyindkøbte produkter.

Montering af vore produkter skal altid ske efter vores anvisninger. Ved ubalance refunderer vi 40 DKK/hjul for ombalancering. Meddel os det altid, inden ombalanceringen sker.

Levering

Leveringstiden er normalt mellem 2-10 arbejdsdage. I højsæsonen, hvor belastningen kan være ekstremt stor, kan leveringen tage yderligere 2-5 dage.

Reklamation

Ved en mulig reklamation skal Nordendæk altid kontaktes, inden varerne sendes retur.

For at undgå unødige omkostninger, er det vigitigt du kontakter Nordendæk så hurtigt som muligt såfremt du opdager en mulig reklamation. Nordendæk instruerer dig i, hvad du skal gøre.

Du får tilsendt retursedler og oplysninger vedrørende returnering via e-mail, inden varerne kan sendes tilbage til Nordendæk. Hvis reklamationen godkendes, får du udleveret et lignende produkt.

Der udføres en produktkontrol ved samtlige reklamationer. Nordendæk skal konstatere produktionsfejl, før varen kan erstattes. Ekstra omkostninger såsom montering, demontering, udlejningsbil mv. erstattes ikke.

Fortrydelsesret

Som kunde hos Nordendæk har du, i henhold til e-handelsloven, 14 dages fortrydelsesret på alle varer, du køber hos os. Fortrydelsesretten gælder fra den dag, du modtager dine varer. Det er et krav for at fortrydelsesretten gælder, at varen er i oprindelig stand. Varen skal altså være ubrugt og uden eventuelle skader, der kan være opstået (bevidst eller ubevidst), imens du har haft varen.

Varer, der returneres, skal være pakket ind i originalemballagen eller emballeret efter Nordendæks anbefalinger. Varer returneres altid på kundens risiko, og Nordendæk er ikke ansvarlig for eventuelle skader, der kan opstå under returneringen.

Retten til at returnerer varer gælder ikke ved køb af et komplet sæt dæk og hjul der bliver monteret og afbalanceret i overensstemmelse med kundens ønske. Efter montering og afbalancering af disse produkter på en bestemt bil, bliver produktet brugertilpasset og justeret hvilket bevirker at vi ikke kan tage det retur. Når du accepterer vores handelsvilkår, samtykker du med at frasige retten til at kunne returnere disse brugertilpassede produkter.

Afbestilling

En kunde, der vil udnytte sin fortrydelsesret, skal meddele dette til Nordendæk inden fortrydelsesfristens udløb. Det gøres ved at udfylde vores formular ”Returforespørgsel”. Derefter kontakter vi dig med yderligere instruktioner om, hvad du skal gøre.

Der udføres en produktkontrol ved samtlige returneringer. Hvis den returnerede vare er beskadiget på nogen måde, erstattes den ikke af Nordendæk. Ved ikke-godkendte returneringer betaler kunden fragt tur/retur, ellers tilfalder varen Nordendæk.

Vi godkender ikke uanmeldte returneringer. Der skal altid foretages kontakt og laves aftaler mellem dig og Nordendæk, før returneringen kan ske.

Tilbagebetaling

Ved returnering tilbagebetales varens værdi, efter fratrækning af eventuelle returomkostninger, inden for 30 dage fra Nordendæk modtager varen, og vi har konstateret, at den er ubrugt og i oprindelig stand.

Hvis der er opstået skader, eller hvis varen er bortkommet, bortfalder fortrydelsesretten.

Uafhentet pakke

For uafhentede pakker debiteres kunden fragten tur/retur, administrationsomkostninger og eventuel afmontering.

Transportskadede varer og manglende indhold

Det er meget vigtigt, at du kontrollerer dine varer omhyggeligt ved modtagelse af leveringen, uanset hvilken speditør, der leverer dine varer.

Kontrollér, at emballagen er hel og at alt tilbehør, der medfølger i pakkerne, følger med ved leveringen. Hvis du bemærker en skade på emballagen eller på varen, skal du anmelde det til den ansvarlige fragtfører med det samme ved modtagelsen. Det er vigtigt, at du anmelder eventuelle skader eller en ufuldstændig levering korrekt, ellers forringes mulighederne for erstatning drastisk. Vi anbefaler derfor, at du foretager en besigtigelse sammen med fragtføreren med det samme ved modtagelse af leveringen.

Hvis du opdager en skade eller manglende indhold, når du pakker dine varer ud, skal du anmelde det til Nordendæk inden for 2 dage.

Force Majeure klausul

Nordendæk skal ikke holdes ansvarlig for evt. manglende evne til at levere bestilte produkter eller evt. forsinkelser ej heller skader eller mangler på de leverede produkter der er forårsaget af en hændelse eller af omstændigheder der er udenfor vores kontrol herunder og uden begrænsning vejrmæssige forhold, naturlige forekommende eller miljømæssige hændelser, strejker og lock-outs samt andre branchebestemte hændelser, civile uroligheder, optøjer, invasion, terroristangreb eller trusler om terroristangreb, krig, brand, eksplosion, storm, oversvømmelser, jordskælv, sætninger, epidemier eller andre naturkatastrofer, immobilisering af offentlige transportmidler eller privattransport, forsinkelser af leveringer til Nordendæk af reservedele, varer eller servicer bestilt hos tredjepart eller andre omstændigheder der er udenfor Nordendæks kontrol eller nedbrud af offentlige eller private telekommunikationsnetværk.

Monteringsanvisning

  • For samtlige varer gælder det, at de skal håndteres yderst forsigtigt ved modtagelse og montering, indtil du er sikker på, at alting fungerer korrekt.
  • Når du får dine fælge eller komplette hjul hjem, skal du altid kun prøvemontere et hjul/en fælg. Hvis det ikke passer, skal du kontakte os inden for 14 dage.
  • Kontrollér, at fælgene monteres klos mod bilens anlægsflade.
  • engør navet grundigt, og sørg for, at både bilens og fælgens anlægsflader er jævne og rene.
  • Hvis der medfølger bolte/centreringsringe, skal disse anvendes.
  • Husk altid at efterspænde møtrikker/bolte efter ca. 100 km.
  • Når du får løse dæk hjem, skal du altid kontrollere, at det er de rigtige dæk, før du begynder at montere dem på fælgene.
  • Husk at håndtere varerne yderst forsigtigt ved modtagelse og prøvemontering. Hvis der opstår ridser eller andre skader, bortfalder fortrydelsesretten.
  • Hvis varen beskadiges ved montering, afbalancering eller almindelig håndtering hos dig som kunde, ophører fortrydelsesretten. Husk også, at det ikke er muligt at tilbagelevere brugte produkter, hvilket indebærer, at monterede eller på anden måde anvendte dæk/fælge ikke godkendes som returvarer (i henhold til loven om returret).

Øvrigt

  • Alle produkter i vores webshop forhandles, med forbehold for udsolgte varer.
  • Nordendæk tager forbehold for tekniske fejl samt tastefejl i web-shoppen og forbeholder sig retten til efterfølgende at rette priser, tekster, billeder mm. der er fejlagtige. Dette gælder også kursændringer og lagerbeholdninger.
  • Nordendæk forbeholder sig retten til at levere dæk af samme fabrikat men med højere hastighedsindeks til samme pris, hvis den bestilte vare ikke er på lager. Vi leverer aldrig dæk med lavere hastighedsindeks.
  • Visse billeder på siden kan adskille sig fra virkeligheden. Hvis du f.eks. i menuen ”dæk” ser et billede, hvor et dæk er monteret på en fælg, er det med demonstrationsformål for øje, fælgen følger ikke med i prisen.
  • Nordendæk påtager sig intet ansvar for unøjagtige oversættelser. Al teksten er kun med henblik på information. I tilfælde af tvister er den originale svenske tekst gældende.
  • Vi frasiger os ethvert ansvar, for hvilke dæk og fælge du som bilejer vælger at montere på dit køretøj.